All people can trace their lineage back to the African continent, if only they have the time and patience. Likewise, the basic rhythm in most beat music can also be traced back to Africa. The involuntary destinations of the African slaves are, then as today, infected with wonderful rhythmic music. And those who are affected, will not be cured, for the music lives on. In the dancers´ legs, in the lovers' hearts and in the hands of those, who crave more, pick up their first instrument, and crawl further down the rabbit hole.
Afro beat occurred long after the world had been criss-crossing over itself, and the creator, Nigerian Fela Ransome Kuti, was greatly inspired by music from the great fashion-mother U.S.A. (who consistently seem to give birth to new trends, however inbred and mutated they may seem).
It was Jazz and Funk that captured the world back then, and Felas’ stay as a student in England was a formative journey in music as well as politics. It became necessary for him to return home and represent his country and people through music in a revolt against the establishment that colonialism had left behind. Both Britain and France had their claws in the country, and Nigeria was governed by a corrupt and repressive regime that Fela felt he had to fight. In his own way.
Fela kuti leaves his story for us to hear through his records, and it is difficult to say more about him without imploring: check out his music! It was through music he waged his battle for Africa, for music and for the right to free speech. And for those who believe that through Art, one can fight for freedom and equality on an equal footing with those who resort to arms.
Everywhere in Africa, and indeed worldwide, musicians have taken to Afro-beat, cultivating and challenging it, so that the genre does not age and die, but restores itself and flourishes anew. From Fela's own descendants, like Seun and Femi, to the Western interpreters, like the Brooklyn-based The Budos Band and Antibalas and Fanga from France. And of course WhoAreYouPeople?
 
Alle mennesker kan som bekendt spore deres æt tilbage til det afrikanske kontinent, hvis de har tålmodigheden. På samme måde kan ur-rytmen i det meste Beat-musik også spores tilbage til Afrika. De afrikanske slavers ufrivillige rejsemål er, dengang som idag, smittet med vidunderlig rytmisk musik. Og de, som bliver ramt, lader sig ikke kurere, for musikken lever videre. I de dansendes ben, i de elskendes hjerter og i hænderne på dem, der ikke kan nøjes, men samler deres første instrument op, og kravler længere ned i kaninhullet.
AfroBeat opstod lang tid efter, at verden havde sat kryds og tværs over sig selv, og ophavsmanden, Nigerianeren Fela Ransome Kuti, var i høj grad inspireret af musikken fra den store mode-moder USA (som konsekvent synes at føde nye trends, uanset hvor indavlet og muterede udi sig selv, de måtte synes at være).
Det var Jazzen og Funken, der fangede an dengang, og hans ophold som studerende i England sendte ham både på dannelse i musikken og i politikkens verden. Det forekom ham nødvendigt at vende hjem og repræsentere sit land og folk gennem musikken i en revolte mod det etablissement kolonialismen havde efterladt. Både England og Frankrig har haft kløerne i landet, og Nigeria var underlagt et korrupt og undertrykkende styre som Fela måtte bekæmpe. På sin helt egen måde.
Han efterlader sin historie gennem sine plader, og det er vanskeligt at fortælle mere om ham uden at sige: tjek musikken. For det var derigennem, han slog sit slag for Afrika, for musikken og for retten til ytringsfrihed. Og for dem, som mener, at man gennem kunsten kan kæmpe kampen for frihed og lighed på lige fod med dem, der tyr til våben.
Overalt i Afrika, og så sandelig hele verden, har orkestre taget afrobeaten til sig og dyrker den og udfordrer den, så genren ikke ældes og dør, men gendanner sig og blomstrer igen. Fra Felas egne efterkommere, som Seun og Femi Kuti, til vestlige fortolkere, fra de brooklyn-baserede The Budos Band og Antibalas til franske Fanga. Og så selvfølgelig WhoAreYouPeople?